Kiropraktor i Slagelse
uden ventetid mod smerter i kroppen

Kiropraktik er et sundhedsfag og kiropraktorer har en 5-årig uddannelse på universitetet plus en 1-årig supplerende uddannelse fra en kiropraktorklinik.

Kiropraktorer er del af sundhedsvæsenet med autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed og overenskomst med regionerne.

Kiropraktorer behandler mennesker med smerter og nedsat funktion i kroppens muskler og led, og er specielt uddannede til at finde ud af, hvad der galt (diagnosticere).

Kiropraktorer samarbejder med andre behandlere og læger, og der er bl.a. ansat fysioterapeuter og massører i mange kiropraktorklinikker.

Hvert år konsulterer ca. 400.000 danskere en kiropraktor i Danmark.

Nej, alle kan henvende sig direkte til en kiropraktor uden henvisning fra egen læge eller speciallæge, og alle kan få tilskud fra det offentlige til behandlingen.

Formålet med manipulationsbehandling er at øge bevægeligheden og funktionen, samt at mindske smerter. Ved manipulation fører kiropraktoren et led et lille stykke længere, end patienten er i stand til ved egen kraft (i en specifik retning). Bevægelse er generelt lille, hurtig og særdeles specifik. Herved opstår oftest et hørbart ”klik”. Klikket er i sig selv ufarligt, og ikke – som man førhen troede – et udtryk for at knoglerne ”skurrer” mod hinanden. Klikket skyldes, at der kortvarigt opstår et vakuum i ledhulen (mellem ledfladerne i ledkapsel) – hvorved der dannes små luftbobler.

Diskus
Mellem ryghvirvlerne sidder der bruskskiver (diskus), som fungerer som en slags støddæmper og gør ryggen bevægelig. Den normale bruskskive består af en blød, vandholdig kernemasse, der er omgivet af ringe af stærkt bindevæv.

Diskusprolaps
En diskusprolaps opstår, når de yderste lag i en bruskskive (diskus) sprækker, og ikke længere kan holde på den bløde kerne der sidder inde i brusken. 
Ca. 4% af den danske befolkning får en diskusprolaps med symptomer på nervetryk eller -irritation 1-2 gange i løbet af livet. Men i en del tilfælde vil en diskusprolaps slet ikke give smerter.

Diskusprolaps i lænden
Nerverne der går ud i benene, kan blive irriterede i lænden. Det hedder en nerverodspåvirkning, og denne kan bl.a. skyldes en diskusprolaps. En diskusprolaps opstår når den bløde gelemasse inde i bruskskiven (diskus) bryder igennem de hårdere bruskringe.

Ofte kan diagnosen stilles temmelig sikkert ud fra det du som patient fortæller, sammenholdt med den liniske undersøgelse. Undersøgelsen består fx i test af kraft, følesans og reflekser i benene, og det undersøges om bevægelse af ryggen og stræk af nerver til benet udløser dine smerter. Disse ”retningsspecifikke bevægelser” kan gøre diagnosen mere præcis, og i visse tilfælde er det også disse bevægelser som bruges til hjemmeøvelser.

En scanning er almindeligvis ikke nødvendig for at finde ud af om du har en diskusprolaps. Det er heller ikke nødvendigt du bliver scannet eller får taget røntgenbilleder for at vurdere hvilken behandling der er bedst for dig.

Kun hvis der er tvivl om diagnosen, du ikke har fået det bedre i løbet af 4-8 uger eller hvis smerterne er meget voldsomme, skal du måske scannes. Din kiropraktor kan henvise dig til MR-scanning hvis det bliver nødvendigt.

Hvis man har en diskusprolaps kan kiropraktoren give dig øvelser som er med til at afhjælpe problemet, løsne op for (manipulere) låste led og løsne spændte muskler. Kiropraktoren kan ligeledes give dig god information, omkring hvordan du skal forholde dig og hvad du skal være opmærksom på. 

Langt de fleste bliver ikke opereret. En diskusprolaps heler naturligt – lidt på samme måde som et sår heler. Derfor vil der gå noget tid inden smerterne forsvinder. Første del af behandlingen er rådgivning om hvad du kan gøre for at smerterne ikke skal være for voldsomme. Det kan være stillinger eller bevægelser der hjælper, og det kan være rådgivning om smertestillende medicin.

Kiropraktoren vurderer om øvelser eller manuel behandling af led og muskler i ryggen vil kunne hjælpe. Behandlingen kan gøre smerterne mindre og hjælpe dig til at kunne bevæge dig bedre mens vævet heler. Når den værste påvirkning af nerverne er ovre, har du måske brug for hjælp til at genoptræne din ryg.

Overordnet set er kiropraktoren uddannet til selvstændigt at undersøge, diagnosticere og behandle lidelser i bevægeapparatet, mens fysioterapeuten er uddannet til at behandle lidelser i bevægeapparatet ud fra en andens diagnose (som regel lægens). Kiropraktorens uddannelse har hovedvægt på diagnose og smertebehandling, mens fysioterapeutens uddannelse har hovedvægt på træning. Derudover er der forskelle i de behandlingsteknikker der bruges. Kiropraktoren bruger meget manipulationsbehandling og kombinerer dette med bløddelsarbejde og øvelser.

De fleste af os danskere har oplevet at have ondt i ryggen. Faktisk er det en af de mest almindelige former for smerter som vi danskere døjer med.

Et hold i ryggen kan bestå af flere ting, der forstærker og forværrer hinanden i en ond cirkel. Det kan være smerter fra muskler, led, ledbånd osv.

Hvis den onde cirkel fortsætter, kan man til sidst have så ondt at man kan have svært ved at bevæge sig, og nogle gange trækkes helt skævt som ”et bøjet søm”.

De fleste der får hold i ryggen, oplever en markant forbedring inden for de første uger, men det er ikke usædvanligt at have lette gener fra ryggen gennem nogle måneder.

Behandling af ”hold i ryggen”:
Der findes forskellige behandlinger for hold i ryggen, som går ud på at mindske smerterne og få ryggen til at bevæge sig normalt igen. Følgende kan indgå i et behandlingsforløb:

• Rådgivning
  Om hvordan du skal forholde dig i din hverdag
  mens du har ondt.
  
  
• Manipulationsbehandling
  Øger bevægeligheden af kroppens
  led med specifikke tryk. Det vil mindske smerterne og øge
  bevægeligheden i ryggen.
  
  
• Bløddelsbehandling
  Forskellige stræk og/eller
  massageteknikker, der har til hensigt at løsne musklerne og få
  dem til at slappe af.
  
  
• Isbehandling
  Dæmper hævelse og mindsker smerterne.

Vidste du, at 880.000 danskere lever med lænderygsmerter?
Der findes forskellige behandlinger for uspecifikke lændesmerter, som alle har til formål at mindske smerterne og hjælpe dig tilbage til din normale funktion hurtigst og bedst muligt. Behandlingsforløbet er individuelt fra person til person.

Hovedpine
Hovedpine er meget hyppig, faktisk så hyppig at mere end én ud af tre voksne danskere har søgt hjælp for at lindre eller komme af med hovedpine. Hovedpine kan være en sygdom i sig selv, men det kan også være et symptom på at der er noget andet galt.

Der findes forskellige hovedpine-typer og de karakteriseres bl.a. efter hvor smerten befinder sig. Man kan godt have flere hovedpinetyper samtidigt, således at de kan forstærke eller udløse hinanden indbyrdes. Derfor er det en god idé, at man bliver behandlet, så den ene hovedpine ikke afløser den anden i en uendelighed.

De hyppigste hovedpineformer er:

• Spændigshovedpine
• Nakke-udløst hovedpine
• Migræne

Spændingshovedpine:
Hvis din hovedpine mærkes i begge sider af panden og til tider kombineret med nakkesmerter, kan der være tale om spændingshovedpine.

Spændingshovedpine er normalt ikke forbundet med kvalme og opkastninger – medmindre det har stået på i meget lang tid – hvor du så kan opleve en let kvalme.