ETIK & VÆRDIER

Kiropraktik er naturvidenskabeligt funderet og bygger på den foreliggende forskningsmæssige viden og akkumuleret klinisk erfaring.

En ordentlig behandling
Hos Kiropraktorhuset Slagelse bestræber vi os på at give patienterne den behandling der bedst tilgodeser den enkeltes behov. Ikke alle patienter med det samme problem har de samme behov for behandling. I overvejelserne der går forud for behandlingen indgår blandt andet patientens arbejde, fritidsaktiviteter funktionsniveau smerter og meget andet. Efter en grundig samtale og undersøgelse vil vi gøre vores bedste for at give en prognose for det aktuelle problem. Er problemet så omfattende at kun en delvis løsning eller en lindring af symptomer er sandsynlig vil kiropraktoren informere dig om dette så snart det står klart.

Vedligeholdelsesbehandling
I langt de fleste tilfælde afsluttes behandlingen når symptomerne er ophørt og den normale funktion i bevægeapparatet er genoprettet. For nogle patienter vil generne have tilbøjelighed til at komme tilbage. Kommer generne tilbage pludseligt kan det være svært at vide hvornår der skal sættes ind men andre patenter oplever i stedet en snigende langsom forværring uge efter uge. For denne specielle patientgruppe kan det være en fordel at komme til behandling med faste tilrettelagte mellemrum.

ANGST OG FOBI

Mange mennesker er bange for at gå til kiropraktor. Nogle på grund af dårlige oplevelser ved tidligere kiropraktorbesøg, nogle fordi de har hørt “historier” fra venner og familie, mens andre er ”blot” bange for eventuelle smerter forbundet med besøget. Angst kan også handle om, at man er bange for hvad der skal ske. Derfor er grundig information vigtigt inden behandlingen. Men ét er sikkert – det behøver ikke at gøre ondt at gå til kiropraktor. Vi tager din angst alvorligt og gør vores bedste for at gøre dit besøg til en god oplevelse. Vores holdning til kiropraktorskræk er at den ikke bør styre din vilje og evne til at få gjort noget ved dine probemer i bevægeapparatet.

SLIDGIGT

Slidgigt er en ledsygdom, som med alderen rammer næsten alle. 8 ud af 10 har slidgigt, når de har passeret de 50 år. Det starter med, at brusken i leddet begynder at blive tynd og ujævn. Til sidst forsvinder den helt. Samtidig fortykkes ledkapslen, og der dannes mere ledvæske, hvorved leddet bliver tykkere. Slidgigt kan ramme alle led, men sygdommen sidder oftest i rygsøjlen, hånden eller foden. Hofte- og knæled rammes dog også hyppigt.

I de tidligste faser af slidgigt er der ofte kun lette gener med smerter, men efterhånden som forandringerne tager til, øges smerterne. Det er værst, når du skal i gang. Når hånden skal bruges, når du rejser dig fra stolen og skal gå, eller når du skal ud af sengen om morgenen. Når først du er kommet lidt i gang, og leddene derved er varmet op, går det lettere. Når du så senere skal hvile lidt igen, vender smerterne ofte tilbage med fornyet styrke.

Slidgigt er ikke arvelig, men nogle forhold øger risikoen for slidgigt. Hvis man som barn har haft en ledlidelse eller knoglebrud i nærheden af store led, optræder slidgigt tidligere. Hvis man belaster sine led med en betydelig overvægt gennem mange år. Hårdt fysisk arbejde øger også risikoen for slidgigt.

I øjeblikket findes der ingen behandling, der kan gendanne den tabte ledbrusk. Når årsagen ikke kan fjernes må man i stedet koncentrere sig om at lindre symptomerne. Medicinsk behandling har hidtil handlet om smertebehandling. De forskellige præparater virker stort set ens, hvorimod bivirkningerne kan variere. Operation kan være et valg ved svær slidgigt i hofte og knæ. Kiropraktisk behandling i form af præcis ledfrigørelse spiller en stor rolle i behandlingen af slidgigt. Den ledfrigørende behandling er rettet mod det eller de led der er angrebne, men også mod de omkringliggende led der er belastede. Ved kiropraktisk behandling opnår man bedre bevægelighed i led, der ikke fungerer normalt. Desuden har forskellige kosttilskud så som glucosamin vist sig særdeles effektiv ved slidgigt hos nogle patientgrupper.

En røntgenundersøgelse vil kunne afsløre, om du har slidgigt. Men ofte er der ingen sammenhæng mellem hvor ondt du har, og hvor slem slidgigten ser ud på røntgenbilledet. Det er dine smerter og dine problemer med bevægelse, der er afgørende.

FØLG MED PÅ FACEBOOK

Musearm er en tilstand, der opstår i forbindelse med langvarigt arbejde foran computeren. Det omfatter gentagne belastninger af muskler, ledbånd, sener og nerver. Typisk opstår denne belastning en forkert arbejdsstilling, hvor tastaturbordet er stillet for højt eller lavt ift. armene.

Hvis du ønsker at forebygge musearm bør du følge disse råd for en bedre (og mere ergonomisk) arbejdsstilling:

» Sørg for at have støtte under håndleddene
» Brug altid en musemåtte
» Anvend tastaturgennemveje (f. eks. Ctrl-C, Ctrl-V) i stedet for at bruge musen
» Begræns omfang af dobbeltklik på musen
» Variér gerne i din arbejdsstilling. Stå op og gå lidt rundt omkring på din arbejdsplads

Skulle du opleve smerter, er du selvfølgelig også velkommen til at ringe til os, så vi kan tage et kig på det 🙂
... See MoreSee Less

Se på Facebook