KIROPRAKTIK FAQ

En kiropraktor er en autoriseret sundhedsperson, der beskæftiger sig med undersøgelse, diagnose, forebyggelse og behandling af smertetilstande og nedsat funktion i muskel- og skeletsystemet. Behandlingen består af flere elementer: information og rådgivning, manuel behandling, kiropraktisk manipulations-behandling, bløddelsbehandling, øvelser/genoptræning og forebyggelse.

Alle kan som udgangspunkt tåle kiropraktisk behandling. Behandlingen tilpasses efter alder, størrelse og andre faktorer, som kiropraktoren er uddannet til at identificere efter en grundig sygehistorie og undersøgelse. I få tilfælde vil kiropraktoren slet ikke kunne behandle dig. f. eks. hvis vi opdager, brud, ledskred, infektion, enkelte gigtsygdomme, kræft eller eksempelvis nogle medfødte knogleanomalier. Ligeledes behandler vi ikke, hvis der er neurologiske udfald, som er i forværring. Din kiropraktor er specialist og derfor udannet til at identificere disse tilstande.

Skal man have henvisning?
Nej, alle kan henvende sig til en kiropraktor uden henvisning fra egen læge eller speciallæge. Kiropraktoren er uddannet og forpligtet til selvstændigt at undersøge og diagnosticere, hvori en skade består. Hvis der er behov for undersøgelser, som kiropraktoren ikke selv kan varetage, eller anden behandling er påkrævet, henvises der til egen læge.

Smerter i rygsøjlen (især nakke og lænd) eventuelt med udstrålende smerter til ben eller arme er den hyppigste grund til, at man henvender sig til en kiropraktor. Rygsmerter kan optræde på forskellige måder og i flere sværhedsgrader lige fra ømme muskler til alvorligere skader som f.eks. en diskusprolaps. Kroppens muskler og led kan også medføre symptomer væk fra ryggen, eksempelvis hovedpine, som også er en hyppig grund til at søge kiropraktor. Lokale smerter i arme og ben er også en almindelig grund til at søge kiropraktor.

Undersøgelsen omfatter en sygehistorie og en grundig undersøgelse af området med besvær. Ofte suppleres undersøgelsen med mere almene undersøgelser som f.eks. blodtryksmåling eller lignende.

Undertiden er det nødvendigt at foretage en røntgenundersøgelse. Alle kiropraktorer har umiddelbar adgang til røntgenundersøgelse.

Hos en kiropraktor består af flere elementer:
Information og rådgivning
Manuel behandling
Kiropraktisk manipulationsbehandling
Bløddelsbehandling
Øvelser/genoptræning
Forebyggelse

Opfattes som en selvstændig del af et behandlingsforløb. Patientens egen viden om skaden og håndteringen af skaden i dagligdagen er meget vigtig for et godt behandlingsforløb.

Består af en bred vifte af metoder, hvor kiropraktoren bruger sine hænder til at løsne/udspænde de stramme eller ”låste” led i ryg, arme eller ben.

Er et særkende for kiropraktorerne og er en metode der specifikt og nænsomt retter på funktionen i et led ofte med en karakteristisk hørlig lyd (knæk).

Anvendes overfor muskler, sener og ledbånd mv.

Er patientens egen indsats for at genoptræne eller styrke den tabte funktion af det skadede område. Dette vil afhængigt af problemet omfatte både stabillitets-, styrke-, smidigheds- og/eller koordinationstræning.

Er en vigtig del af et behandlingsforløb, idet det desværre er ret almindeligt at få tilbagevendende problemer, når man først har fået en skade. Forebyggelse omfatter i særdeleshed træning.

KIROPRAKTIKKENS HISTORIE

1897: Amerikaneren D.D. Palmer etablerer den første kiropraktorlæreanstalt i Davenport, Iowa, USA . Han betragtes inden for professionen som grundlæggeren af den moderne kiropraktik. Manuel behandling har været kendt i årtusinder. 1920: Den første danske kiropraktorklinik åbner i København. Flere og flere kiropraktorer etablerer klinikker og befolkningen gør i stigende grad brug af kiropraktik. Der gøres store bestræbelser på at oplyse befolkningen og politikerne om kiropraktisk behandling og om kiropraktorernes uddannelse og virke. 1925: Kiropraktorernes faglige organisation, Dansk Kiropraktor Forening (DKF) etableres.

1963: Regeringen nedsætter et udvalg til behandling af mulighederne for autorisation af kiropraktorer, så de daværende sygekasser kunne yde tilskud til sygekasse-medlemmernes behandling hos kiropraktorer. Ingen enig udvalgsindstilling, men flertal for at foreslå lægehenvisning som grundlag for tilskud til kiropraktisk behandling. 1973: Der fremsættes et lovforslag om sygesikringstilskud til kiropraktisk behandling uden krav om lægehenvisning, men underretningspligt til egen læge. 1978: Den første sygesikringsoverenskomst om kiropraktisk behandling indgås.

1987: Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduatuddannelse (Kiropraktorfonden) stiftes. Kiropraktorfonden uddeler midler til forskningsprojekter, kvalitetsudvikling og efteruddannelse samt finansierer det økonomiske grundlag for professionens forskningsinstitut NIKKB. 1988: Kiropraktorerne omfattes af patientklagenævnet. 1990: Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) etableres. Instituttet fungerer som professionens forsknings- og videnscenter.

1992: Der indføres autorisation for kiropraktorer. 1994: Den danske kiropraktoruddannelse i klinisk biomekanik etableres ved Syddansk Universitet. Uddannelsen til kiropraktor eller cand.manu er en femårig kandidatuddannelse.

FØLG MED PÅ FACEBOOK

Musearm er en tilstand, der opstår i forbindelse med langvarigt arbejde foran computeren. Det omfatter gentagne belastninger af muskler, ledbånd, sener og nerver. Typisk opstår denne belastning en forkert arbejdsstilling, hvor tastaturbordet er stillet for højt eller lavt ift. armene.

Hvis du ønsker at forebygge musearm bør du følge disse råd for en bedre (og mere ergonomisk) arbejdsstilling:

» Sørg for at have støtte under håndleddene
» Brug altid en musemåtte
» Anvend tastaturgennemveje (f. eks. Ctrl-C, Ctrl-V) i stedet for at bruge musen
» Begræns omfang af dobbeltklik på musen
» Variér gerne i din arbejdsstilling. Stå op og gå lidt rundt omkring på din arbejdsplads

Skulle du opleve smerter, er du selvfølgelig også velkommen til at ringe til os, så vi kan tage et kig på det 🙂
... See MoreSee Less

Se på Facebook