DISKUSPROLAPS

Diskusprolaps optræder hyppigt i lænden, mindre hyppigt i nakken og sjældent i brysthvirvelsøjlen. En diskusprolaps kan ikke ses på et røntgenbillede. For at kunne se en diskusprolaps skal man have foretaget en CT- eller MR-scanning. Fundet af en diskusprolaps er ikke altid ensbetydende med, at det er den, der er smertegivende. Man kan altså godt have rygsmerter og diskusprolaps uden at smerterne stammer fra prolapsen. Faktisk har 27% af befolkningen over 40 år en diskusprolaps uden at mærke noget til det. Det samme har 80 % over 75 år. Kun 5% af dem med diskusprolaps har smerter på grund af prolapsen.

I gamle dage opererede man rask væk en diskusprolaps. Dette er ikke tilfældet i dag, hvor man er mere afventende. I dag anbefaler man konservativ behandling, det vil sige ikke-kirurgisk indgreb i 3 måneder, før man anbefaler operation. Faktisk giver det offentlige særligt tilskud til behandling af diskus prolaps hos kiropraktoren. Op imod 80% af alle prolapser går i sig selv igen indenfor de 3 måneder i de tilfælde, hvor prolapsen nedbrydes af kroppens egne forsvarssystemer. Kiropraktisk behandling er konservativ behandling. Behandlingen kan reducere symptomer og smerter fra en prolaps. Det omkringliggende væv styrkes ved at øge bevægeligheden i leddene og derved øges blodgennemstrømningen.

Du er altid velkommen til at ringe og få vejledning omkring hvilken type behandling der ville være god for dig. Til behandlingen kan vi få klarlagt, hvorfor smerten er der, og hvad vi kan gøre.